Din plads i historien

Sponsorater i sportsindustrien er under konstant udvikling. Når eksperter taler om sponsorater, hører man ofte at den ultimative værdi ligger i selve aktiveringen. Som etableret marketingværktøj som stadig er i vækst, er nytænkning i sponsorverdenen essentiel.

Hvis man taler om klassiske sponsorater, ligger fokus på synlighed, opmærksomhed, genkendelse og værdifællesskab, hvilke er mål og værdier som altid vil være essentielle dele af et sponsorat. I dag ses det at virksomheder begynder at stille højere krav til aktiveringen af deres sponsorater. Fans og publikum skal ikke blot se et sponsorat som værende et logo som en virksomhed betaler for at få sat på en trøje eller en bande – de skal også engageres, således at sponsoratet bliver forbundet med positive oplevelser som skaber en generel oplevelsesmæssig merværdi for dem.

Euro-partnerskab

I februar 2016 indgik virksomheden LånLet et Euro-partnerskab med ALKA superligaklubben Brøndby IF. ALLIANC Sport & Event stod bag aftalen, og har derudover været involveret i aktiveringsdelen af sponsoratet.

Som låneformidler, er LånLet altid interesseret i at udvide deres kundekartotek, hvilket de var hurtige til at se muligheder ved gennem et sponsorat hos Brøndby IF.

I februar 2016 udtalte markedsdirektør for LånLet, Morten Johansen, følgende:

”Vi er glade for at kunne træde ind i det imponerede netværk af partnere, som Brøndby IF har opbygget, og vi har allerede nogle idéer til tiltag, hvor vi kan bidrage positivt som partner til glæde for både Brøndby IF og de mange fantastiske fans, der følger klubben”

Udover generel eksponering og hospitality mm., har LånLet fået en aktiv rolle i forbindelse med salget af sæsonkort til Brøndby Stadion. Dette betyder at Brøndby IF i samarbejde med LånLet kan tilbyde sine fans finansiering af køb af årskort mm., med rente- og gebyrfrie lån for alle som benytter sig af lånemuligheden via Brøndby IF.

Dette tiltag er et glimrende eksempel på en sponsoraktivering som kan forbindes med positive oplevelser som skaber en generel oplevelsesmæssig merværdi for publikum og fans.

Rent markedsføringsmæssigt, har Brøndby IF i samarbejde med LånLet siden starten af maj 2016 lanceret 3 sæsonkort-promovideoer under navnet ”Din plads i historien”, som udpensler forskellige personers tilhørsforhold til klubben.

2018-02-01T13:14:15+00:00