HVAD ER ALLIANC SPORT & EVENT?

ALLIANC Sport & Event er først og fremmest en salgsvirksomhed. Det siger vi fordi, vi arbejder med rettighedssalg som tredjepart, hvor vi skaber alliancen mellem to parter – en rettighedsejer og en rettighedskøber – i form af et sponsorat eller et kommercielt partnerskab. På vores visitkort står der, at vores mål altid er at finde dét ekstra, som skaber unikke partnerskaber med værdi – og dét mener vi!

HVILKE OPGAVER LØSER VI?

Vi laver sponsorrådgivning, samarbejdsaftaler, konceptudvikling, sponsorplatforme, aktivering, event-afvikling, evaluering, vidensdeling og salgsmateriale. Langt de fleste opgaver løfter vi for rettighedskøber, det vil sige den virksomhed som er interesseret i at investere i et sponsorat, eller i at indgå i et kommercielt partnerskab. Vi løfter også enkelte opgaver for – og sammen med – rettighedsejer, hvilket i langt de fleste tilfælde er udarbejdelse af salgsmateriale og kreativ sparring i forhold til deres aktiveringsplatform.

HVORDAN SKABER VI VÆRDI?

Vi har samlet set mere end 30 års erfaring med sponsorarbejde, kommercielle partnerskaber og event-afvikling. Vores dybdegående kendskab til markedet og branchen, vores brede professionelle netværk og vores forretningsmodel og processer, gør at vi skiller os ud og gør en forskel for vores kunder. Vi er unikke fordi, vores produkt er mere end blot et salg. Vi sætter en ære i at levere en god og solid løsning og i at være en fortrolig samarbejdspartner – hele vejen fra start til slut. Det er vigtigt for os, at den virksomhed der køber ind i sponsoratet som markedsføringsplatform, allieres på bedst mulig vis, ud fra de målsætninger, ønsker og strategiske overvejelser, der ligger til grund for sponsoratet.

HVORDAN ARBEJDER VI?

Med vores opgaver og kompetencer ligger vi i spændfeltet mellem rettighedsejer og rettighedskøber. Størstedelen af vores arbejde er rettet mod rettighedskøber, altså virksomheder der gerne vil købe ind i sponsorater og kommercielle partnerskaber. Når vi arbejder med en rettighedskøber, starter vi altid med at tage udgangspunkt i virksomhedens ressourcer og strategiske ønsker. Ud fra dette kan vi fortælle og rådgive om muligheder på markedet, og gennem en uddybende dialog finder vi frem til dét eller de emner, der kan have interesse for virksomheden. Herefter kontakter vi den eller de rettighedsejere der er i spil, og laver et mere detaljeret oplæg, som beskriver selve sponsorplatformen, eksponeringen og forslag til aktivering, hvis dette ønskes. Vi står for al formidling mellem rettighedshaver og rettighedskøber, og er således med hele vejen, lige fra idéudviklingen til etableringen og driften af samarbejdet.

HVAD KOSTER VI?

Vores rådgivning og sparring i forbindelse med indgåelse af et sponsorat, er gratis for rettighedskøber. Vores indtægter kommer fra rettighedsejer, som lønner os med en procentdel af sponsoratet, når det tegnes. I den forbindelse er det vigtigt at pointere, at det aldrig bliver dyrere for rettighedskøber at samarbejde med os, i stedet for direkte med rettighedsejer. Tværtimod, så ved vi hvad markedsprisen og -værdien er på sponsorater generelt. Denne forretningsmodel gør, at vi kan rådgive rettighedskøber uvildigt og udelukkende med udgangspunkt i rettighedskøbers muligheder og behov. Vi er meget bevidste omkring – og sætter en stor ære i – at troværdighed er ét af vores vigtigste aktiver.

SAMARBEJDSPARTNERE

Hver enkel opgave som vi påtager os i ALLIANC Sport & Event, er unik. Vi ser sponsering som et af flere værktøjer til, at udvikle virksomhedens forretning via aktivering og målrettet kommunikation. Sponsering som marketingsplatform er stadig i kraftig vækst, og har masser af potentiale når det gøres rigtigt.

SPONSORATER & AKTIVERING

HVORDAN INDGÅR MAN ET SPONSORAT?

Der er flere måder at indgå et sponsorat på som rettighedskøber. Man kan selv tage kontakten og dialogen til en rettighedsejer og forhandle og formidle kontrakt og betingelser. Man kan også vælge at bruge en tredjepartsvirksomhed som os. Vi har et bredt kendskab og samarbejde med en lang række rettighedsejere i sportens og kulturens verden. I os får du derfor en samarbejdspartner der er i stand til at rådgive ud fra din strategi og dine ønsker og behov. Vi bistår dig derfor i processen med kontakten til én eller flere rettighedsejere, så du kan vælge hvor din virksomhed får mest ud af at sponsorere. Vi sparrer også omkring aktivering, muligheder og udfordringer, og vores rådgivning og sparring koster dig ikke noget.

HVAD ER AKTIVERING?

Når man aktiverer et sponsorat så skaber man en form for aktivitet omkring sponsorsamarbejdet, som skaber opmærksomhed og engagerer målgruppen. Vi mener, at aktivering er en altafgørende del af dét at arbejde med – og investere i – sponsorater. Aktivering er nemlig en måde at øge sandsynligheden for, at dit budskab trænger igennem hos målgruppen, da du løfter investeringen fra ren eksponering til en aktivitet, hvor du kan knytte relationer med – og komme tættere på – din målgruppe.

HVAD ER ALLIANC EVENT?

ALLIANC Event er en del af ALLIANC Sport & Event, og løfter den praktiske del af sponsoraktivering. Nogle gange kan rettighedskøber selv stå for at aktivere sponsoratet, men det er langt fra altid at der er medarbejdere og kompetencer til den opgave, internt i rettighedskøbers virksomhed. ALLIANC Event har stor erfaring med drift og afvikling, projektansættelse af personale og hvad der ellers er af opgaver i forbindelse med aktivering.

KONTAKT OS I DAG PÅ +45 2061 4960

info@allianc.dk

MEDARBEJDERE

Jesper Larsen
Jesper LarsenPartner / HR & Økonomi
Jesper er partner og direktør hos ALLIANC Sport & Event, og har flere års erfaring som formidler mellem sport og sponsorer.
Han har en fortid som professionel badmintonspiller, og vandt guld i herredouble ved Europamesterskabet i 2000.
Jesper har en bachelor i idræt.
Michael Larsen
Michael LarsenPartner / Salg & Marketing
Michael er partner og direktør hos ALLIANC Sport & Event, og har 20 års erfaring indenfor sportmarketing, sponsorsalg og -rådgivning. Han har tidligere arbejdet som projekt- og salgschef hos Dansk Boldspil-Union (DBU), og har bl.a. været ansvarlig for sponsorater og partnerskaber i forbindelse med Landsholdet, DBU Pokalen og meget mere.
Michael har en AU i ledelse og en IAA diplomuddannelse i marketing.
Amanda Flindt Müller
Amanda Flindt MüllerProjektleder / Markedsføring, Salg & Event
Amanda arbejder med strategi og udvikling af ALLIANC Sport & Event’s markedsføring, salgsmateriale og sponsoraktivering. Hun har en bachelor i Information Management og en Cand.merc i Strategic Market Creation, og har tidligere arbejdet hos Innovationsnetværk Service Platform og Tænketanken DEA.
Henrik Løndal
Henrik LøndalProjektleder
Henrik er projektleder hos ALLIANC Sport & Event med ansvar for konceptudvikling, planlægning og praktisk afvikling af 3F Cup i samarbejde med 3F. Henrik har mange års erfaring fra såvel sport som idræt med tidligere ansættelser som idrætskonsulent, afvikler af events for bl.a. DBU og administrativt arbejde i fodboldklubber.

Henrik er uddannet på Institut for Idræt.

Emil Dreyer
Emil DreyerKey Account Manager
Emil er Key Account Manager hos ALLIANC Sport & Event og har flere års blandet erfaring inden for marketing, samt formidling mellem sport og sponsorer.
Emil har en Cand.merc. i kommunikation og et indgående kendskab til strategisk arbejde med brands og aktivering.
Emil har tidligere arbejdet hos Nordic Sports Group, hvor han bl.a. har haft Caroline Wozniacki som en af sponsorplatformene i forhold til kommerciel udvikling af atleter.
Carsten HjøllundAdministrationschef
Carsten er administrationschef hos ALLIANC Sport & Event, og skal binde trådene sammen på kontoret. Carsten har en bred erfaring fra sportens verden, bl.a. med ansættelse hos Sport Event Denmark og senest hos Sport One Danmark, som er DIF og Team Danmarks Olympiske partnerselskab.
Han er oprindeligt uddannet indenfor detailhandelen, og har taget uddannelsen til serviceøkonom i sportsmanagement.